Underbroen

En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste årtier, begår mindre kriminalitet end tidligere flygtninge. Blandt de mandlige flygtninge, der fik ophold i perioden 1985-1989, havde knap 28 % fået en dom efter 10 år i Danmark, mens det tilsvarende tal for flygtninge, der kom i 2010-2014, er faldet til lidt over 8 %. Dette fald følger en generel tendens i Danmark, hvor kriminaliteten er faldet på tværs af befolkningsgrupper, men flygtninge har stadig en højere kriminalitetsrate end danskere.

Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.

Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten.

Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.

Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.

Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet "udansk" og "usolidarisk", fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.

Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.

Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.

En undersøgelse fra fagforeningen Lederne har kortlagt generationernes holdninger til arbejdslivet og viser, at løn og økonomisk tryghed er de mest afgørende faktorer for, hvorfor danskerne arbejder. Undersøgelsen, der inkluderer over 4.000 privatansatte og 1.000 offentligt ansatte, konkluderer, at løn er den vigtigste grund til at gå på arbejde, uanset hvilken generation man tilhører. Lønnen ses ikke kun som en kilde til økonomisk sikkerhed, men også som en form for anerkendelse.

Lederne har inddelt danskerne i fire generationer: Babyboomers (1946-1964), Generation X (1965-1980), Millennials (1981-1996) og Generation Z (1997-). Undersøgelsen afslører, at selvom alle generationer prioriterer løn højt, er yngre generationer som Millennials og Generation Z mere tilbøjelige til at afslå et job af etiske årsager.

Undersøgelsen viser også, at alle generationer vægter balance mellem arbejde og fritid som en vigtig faktor ved valg af nyt job. Trods mange fælles værdier er der altså en tendens til, at de yngre generationer er mere opmærksomme på etiske aspekter ved jobvalg.

Regeringen planlægger besparelser på 27,9 millioner kroner i statslige integrationsindsatser for 2025. Dette kommer efter tidligere annulleringer af lignende besparelser for 2024. Organisationer som DRC Dansk Flygtningehjælp og Kirkernes Integrations Tjeneste frygter, at de bliver nødt til at indstille deres aktiviteter, der hjælper med sprogtræning, rådgivning og integration. Civilsamfundsorganisationer kritiserer regeringens beslutning, da det truer forebyggende indsatser mod social kontrol, parallelsamfund og radikalisering. Midlerne skal bruges til at finansiere en aftale om kriminalforsorgens økonomi.

Rapporten fra tænketanken Justitia i juni understreger, at lovgivningsprocessen i Folketinget er udfordret. Den 16. juli udtalte Justitia til Altinget, at de er dybt bekymrede, hvilket førte til, at Lisbeth Knudsen fra samme magasin i august opfordrede til en diskussion om kvaliteten i dansk politik. Advokatfirmaet Bolund & Graabæk deler denne bekymring.

På det familieretlige område, hvor de arbejder med forældreansvarssager, oplever de ofte lovgivning, der enten er populistisk eller mangler hensyn til konsekvenserne for de involverede parter. For eksempel har en ny ankebegrænsning for samværssager, der trådte i kraft 15. juni, skabt retssikkerhedsmæssige problemer. Begrænsningen betyder, at domme fra familieretten sjældent kan appelleres, selv i sager med indgribende afgørelser om samvær med børn. Denne ændring blev indført for at reducere antallet af sager ved landsretten, men den underminerer borgernes retssikkerhed og tvinger børn til at bære byrden for eventuelle fejl i familierettens afgørelser.

Et andet eksempel er lovændringen i forældreansvarslovens paragraf 29b, der trådte i kraft 1. januar. Denne paragraf forhindrer samvær mellem et barn og en forælder, hvis barnet opholder sig på et krisecenter med den anden forælder. Lovens intention er at beskytte børn i voldsramte familier, men i praksis risikerer den at blive misbrugt. Krisecentrenes vurderinger baseres ofte på en subjektiv version af virkeligheden, og der findes ingen fælles standard for vurderingernes kvalitet. Endvidere er flere krisecentre private virksomheder, som har økonomiske interesser i at fastholde deres beboere, hvilket skaber en potentiel konflikt i forhold til deres objektivitet.

Samlet set mener advokatfirmaet, at der i hastværket for at vedtage nye love, ikke er tilstrækkelig fokus på retssikkerhed og de potentielle konsekvenser for skilsmissebørn. De opfordrer til en mere grundig evaluering af lovgivningens konsekvenser for at sikre tilliden mellem borgere og systemet.

Artiklen omhandler en ny FN-rapport, der viser en stigende bekymring for børns og unges skadelige brug af gaming og sociale medier på verdensplan. Ifølge rapporten, som er baseret på data fra en international skolebørnsundersøgelse, har 11% af børn og unge i Europa, Canada og Centralasien et problematisk forhold til sociale platforme og spil, hvilket udgør en stigning fra 7% i 2018. Rapporten understreger, at denne afhængighed kan medføre helbredsmæssige, sociale og mentale problemer som dårlig søvn, koncentrationsbesvær og dårligt mentalt velvære. WHO opfordrer til at tage problemet alvorligt og til at indføre klare regler for børns skærmbrug.

Rapporten viser også kønsforskelle i adfærden: Drenge er oftere afhængige af gaming, mens piger er mere tilbøjelige til at have et afhængighedsforhold til sociale medier. Den hollandske forsker Regina van den Eijnden, der står bag en metode til at vurdere afhængighed, anbefaler tidlige indgreb og klare regler for skærmbrug, såsom at undgå smartphones i soveværelset og undgå skærme for børn under to år.

Artiklen omhandler en stor vikingegravplads, der er blevet fundet øst for Odense, nær Åsum, af arkæologer fra Museum Odense. Gravpladsen indeholder omkring 50 grave med velbevarede skeletter og genstande, og stammer fra vikingetiden, mellem år 850 og 970. Fundet er særligt, da skeletterne er usædvanligt velbevarede, og det giver mulighed for at lære mere om de mennesker, der blev begravet der.

Gravpladsen blev opdaget tilfældigt under et Energinet-projekt, og arkæologerne er overraskede over omfanget. Der er fundet flere spændende genstande, herunder et gotlandsk spænde og en mønt fra Ribe. Forskellige begravelsesritualer er observeret, og yderligere analyser skal afgøre, om de begravede var i familie, og om nogle stammer fra andre dele af Europa. Fundet har stort forskningsmæssigt potentiale.