Rapporten fra tænketanken Justitia i juni understreger, at lovgivningsprocessen i Folketinget er udfordret. Den 16. juli udtalte Justitia til Altinget, at de er dybt bekymrede, hvilket førte til, at Lisbeth Knudsen fra samme magasin i august opfordrede til en diskussion om kvaliteten i dansk politik. Advokatfirmaet Bolund & Graabæk deler denne bekymring.
På det familieretlige område, hvor de arbejder med forældreansvarssager, oplever de ofte lovgivning, der enten er populistisk eller mangler hensyn til konsekvenserne for de involverede parter. For eksempel har en ny ankebegrænsning for samværssager, der trådte i kraft 15. juni, skabt retssikkerhedsmæssige problemer. Begrænsningen betyder, at domme fra familieretten sjældent kan appelleres, selv i sager med indgribende afgørelser om samvær med børn. Denne ændring blev indført for at reducere antallet af sager ved landsretten, men den underminerer borgernes retssikkerhed og tvinger børn til at bære byrden for eventuelle fejl i familierettens afgørelser.
Et andet eksempel er lovændringen i forældreansvarslovens paragraf 29b, der trådte i kraft 1. januar. Denne paragraf forhindrer samvær mellem et barn og en forælder, hvis barnet opholder sig på et krisecenter med den anden forælder. Lovens intention er at beskytte børn i voldsramte familier, men i praksis risikerer den at blive misbrugt. Krisecentrenes vurderinger baseres ofte på en subjektiv version af virkeligheden, og der findes ingen fælles standard for vurderingernes kvalitet. Endvidere er flere krisecentre private virksomheder, som har økonomiske interesser i at fastholde deres beboere, hvilket skaber en potentiel konflikt i forhold til deres objektivitet.
Samlet set mener advokatfirmaet, at der i hastværket for at vedtage nye love, ikke er tilstrækkelig fokus på retssikkerhed og de potentielle konsekvenser for skilsmissebørn. De opfordrer til en mere grundig evaluering af lovgivningens konsekvenser for at sikre tilliden mellem borgere og systemet.
Jeg er bange for, at du leder efter logik hvor ingen findes.