Jeg kan slet ikke se at offentlige myndigheder har noget at lave på sociale medier. Det er på tide vi "kommer videre" og går tilbage til at det er helt fint at have sin egen hjemmeside med de nyheder og oplysninger der er værd at nævne. Som det er nu, "tvinger" det jo befolkningen til også at benytte de udenlandske platforme for at have en følelse af at kunne følge med. Det hører ingen steder hjemme at man som offentlig myndighed eller institution skal benytte udenlandske platforme der idag, næsten udelukkende, har til formål at malke brugerne for informationer og sælge dem reklamer, og som ekstra krydderi tilmed kan fremme dagsordner som det passer dem helt uden kontrol.
RKL
Jolly er så meget bedre end deres Harboe colaer i standard sortimentet. Jeg håber de får Jolly som en del af deres faste sortiment også.
DR er imho det bedste værn vi har i Danmark mod at ende polariseret og splittet som USA. De er skræmmeeksemplet på hvad der sker når alt er overladt til private aktører uden forpligtelser. DR er det mest troværdige medie vi har, også selvom man kan være uenig i den måde de dækker emner på. Det er netop DET der er det sunde element, at vi kan have en debat om sagligheden og troværdigheden, netop fordi det er “vores allesammens” DR.
Pixelfed er jo lige hvad jeg mente :D Beklager min uvidenhed, som jo nok afspejler mange andres uvidenhed om alternativerne også. Har signet op nu :)
Det er rigtigt fint med Feddit, som mange her skriver, men det kan jo ikke erstatte Facebook for den almindelige dansker, kan det? Og Instagram? Jeg ser slet ikke samme funktionalitet herinde som på Instagram.
De har kogt længe på hvordan den UI fungerer og folk har vænnet sig til det gennem mange år.
Hvis man skal erstatte og lokke folk over, skal det nærmest være en direkte kopi, og så kan man videre udvikle derfra. Jeg tror folk er ligeglade med hvor de er, bare alle andre også er der.
Og hvis det skal lykkes, skal man politisk lukke for adgangen til de amerikanske kæmper, så folk ikke har muligheden for at blive hængende.
Først da, vil det lykkes at skabe et reelt alternativ. Og jeg vil VIRKELIG gerne kunne ryste mig fri af Facebook og instagram, men jeg har børn i skolealderen, og det meste ligger på facebook. Spejder, fodbold, klasse-grupper for forældrene osv. Der er ikke et attraktivt og nemt alternativ for den almindelige dansker (der ikke har brugt fx Reddit) til dette i øjeblikket. Og det skal det være hvis man skal have alle med.
Kontakt DR og giv konstruktiv feedback på de ting du har bekymringer om. Man kan gøre det relativt nemt i DR-appen, under Indstillinger, giv Feedback. Det har jeg gjort nogle gange. Fx hvis de bliver for Clickbait-agtige med overskrifterne. Den eneste måde man kan trække i den retning man gerne vil, er at gøre dem opmærksom på problemet.
Set i lyset af Elons overtagelse af Det Hvide Hus, kan det kun gå for langsomt med at få skabt total gennemsigtighed i hele det politiske apparat.
Helt enig. Jeg er for nyligt (i år) begyndt at samle musik igen. Jeg kom til at regne bagud, på hvor meget jeg har betalt for Spotify Premium igennem årene.. Pyha.. Jeg har nok haft det on/off i over 10 år.. Det er et helt vildt beløb, og musikhylden herhjemme var helt tom. Jeg havde INTET. Nu har jeg 200+ albums, mange købt brugt, og de er mine for evigt, og mine børn kan arve dem hvis de vil engang. Jeg overvejer at gøre det samme med TV-serier, som man gjorde dengang før Netflix og Disney+, for det er jo HELT vildt så mange penge man har lagt gennem årene. Tænk en samling man kunne have hvis man lagde alle de beløb sammen.
Teknologisk fremskridt handler efterhånden udelukkende om hvordan man kan presse profit-citronen til det alleryderste og allerlaveste niveau. Ingenting føles længere som fremskridt for brugerne. Jeg læser om Jeep-ejere, hvis biler gudhjælpemig spiller reklamer når bilen stoppes. Udvalgte brugere har fået mulighed for at få afspillet reklamer i et simpelt tekstbehandlingsprogram? Som om det er et privilegie?
Hvorfor vil ingen eje noget længere? Alt er betalt på månedsbasis. Jeg hader det.
Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt
Et post på r/Denmark :)
Så fedt med et mere lokalt alternativ. Tak
Min egen erfaring: Hvis man dropper "sociale" medier, og hæver snuden op fra mobiltelefonen, vil man opleve at have meget mere tid og mentalt overskud i hverdagen til at se andre mennesker og få ting lavet. Det æder utroligt meget akkumuleret tid og bidrager absolut ikke til det mentale overskud. :) Jeg er selv alene-far og har nok om ørerne, men det har virkelig hjulpet ikke at sidde og doom-scrolle den dumme telefon i tide og utide. Hjernen slapper aldrig af, og det er grunden til det manglende overskud. Heldigvis er alt idag samlet ET sted, nemlig på telefonen. Så kan man tage sig sammen (for det kræver det virkelig) og lægge den fra sig, fjerne de tidsrøvende ligegyldige apps fra ens hverdag, så er man nået langt i jagten på et mere afslappende og dejligt liv.