Hej! Tak fordi jeg må være her! Jeg snakkede med en ven på Signal, der fortalte om feddit og at han overvejede at oprette sig her så jeg tænkte at det prøver jeg lige! Kan nemlig godt lide ideen om reddit men vil gerne væk fra det amerikanske og bruge noget der er mere autentisk og minder lidt mere om hvordan internettet plejede at være. Før alt blev reklamesøjler og bots og manipulation af brugere.
Har ikke følt mig godt tilpas online længe og synes virkelig det er blevet dystopisk fornylig så jeg er meget glad for at der stadig er alternativer til de af os der gerne vil tale med rigtige mennesker online og dele ting og udforske i stedet for passivt at blive fodrer med ting som en algoritme bestemmer for os.
Håber at platforme som denne kan vokse i den kommende tid og at flere folk fravælger amerikanske platforme!
Der er en grund til at jeg skred fra alle de platforme og prøver at finde europæiske og neutrale alternativer så meget som muligt. Det blev pludselig meget tydeligt at det kun går én vej nu. Har altid været meget skeptisk overfor USA, men det der foregår for tiden er nærmest en karikatur af mine værste fordomme.