this post was submitted on 04 Aug 2024
17 points (100.0% liked)

Spørgsmål og Svar

290 readers
1 users here now

Her kan du spørge andre brugere om lige hvad du vil. Intet spørgsmål er for småt og der findes ingen dumme spørgsmål.

Regler

  1. Indlæg skal være reelle spørgsmål som er spurgt i god tro. Indlæg må ikke være brok skjult som et spørgsmål og spørgsmål må ligeledes ikke være ladede.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

En god general har selv haft støvler i feltet, men et stigende antal politikere går målrettet efter deres karriere, om omgår derfor bitter erfaring om arbejdsmarkedets kvaler. Bør vi indføre en værnepligtsperiode, hvor politikere skal udføre arbejde i det felt de eventuelt kommer til at "styre"?
Dette opslag er kun for snakkens skyld, og jeg mener at et funktionelt demokrati unødvendiggør dette forslag.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] bstix@feddit.dk 5 points 3 months ago

Jeg er selv forarget over politikernes manglende virkelighedsfornemmelse, men jeg tror at kravet om erhvervserfaring vil skabe flere populistiske politikere som kun fører enkeltsager.

Hvor vigtig er erfaringen som rengøringsassistent egentlig for Pia Kjærsgaard? Hun fik en del vælgere, men hendes evne til at opvride en gulvklud korrekt har ikke medført bedre politik eller mere forståelse behovet fra de arbejdende mennesker som fortsat vrider gulvklude op til dagligt.

Det er lidt som dengang Jakob Haugaard kom ind, og med alt respekt for hvad der lykkedes for ham, så har jeg endnu mere respekt for at han trak sig selv tilbage i erkendelsen af ikke at kunne forstå det som forventedes af ham.

Politik handler i høj grad om forhandlinger og evnen til at træffe beslutninger fra et overordnet perspektiv som man i hvert tilfælde ikke har mulighed for at tilegne sig som almindelig lønmodtager.

Erhvervsaktive er også kun en del af befolkningen. Hvem skal repræsentere de syge, pensionisterne, evighedsstudenter og andre døgenigte? Der findes mennesker som er født ind i handicap som ikke kan udføre et arbejde. Skal de fratages muligheden for at stille op til valg?

Det bedste er vel at vi stemmer på dem som vi mener repræsenterer os bedst.

Nå men.. jeg synes også det er forkert at have en "politiker uddannelse", for guderne må vide hvad de undervises i og om der findes politiske interesser i at forme den uddannelse.. Jeg vil da håbe at den indeholder oplysning om de faktiske forhold i landet og de tilhørende principper som f.eks..den danske model, som åbenbart er forsvundet ud af alle andre skoler efterhånden at dømme efter folkets uvidenhed om emnet.

I stedet for en værnepligt eller job-prøvning, så vil jeg hellere have en obligatorisk "on boarding" som sørger for at oplyse valgte politikere om hvordan tingene egentligt fungerer, inden de får lov til at tage mikrofonen.