this post was submitted on 03 Apr 2024
14 points (93.8% liked)

Nyheder

682 readers
35 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Underbroen@feddit.dk 5 points 7 months ago (1 children)

Tjah men det er også at koge et helt eller faktisk begge køn ned til én funktion og uddrage værdi ud fra denne. Hvor stiller det barnløse (frivilligt og ufrivilligt)? Homoseksuelle? Transkønnede osv. osv. Er de værdiløse? Kan du reducere menneskers værdi til reproduktion og mene at nogen er mere værd end andre på den baggrund? Det er sgu en temmelig gammeldags tilgang til køn, værdi og samfundet generelt.

[–] Limfjorden@feddit.dk 3 points 7 months ago (3 children)

det er også at koge et helt eller faktisk begge køn ned til én funktion og uddrage værdi ud fra denne

Sådan er det jo fra et rent biologisk synspunkt.

Kan du reducere menneskers værdi til reproduktion og mene at nogen er mere værd end andre på den baggrund?

Nej, ikke helt generelt. Men i forhold til befolkningstallet, mener jeg godt man kan. Han siger: "Hvis man kigger ud over for at man vil gerne bevare det danske samfund og vi står til at skulle vælge imellem at halvdelen af landets mænd skal dø eller at halvdelen af landets kvinder skal dø; I den hypotetiske situation så vil du hellere prioritere at kvinderne overlever."

Jeg læser "bevare det danske samfund" som "bevare en stabil fødselsrate/mindske befolkningen mindst muligt". Så ja, hvis man udelukkende tænker på fødselsraten (som alle snakker om for tiden), så er det bedre at halvdelen af landets mænd dør, end at halvdelen af landets kvinder dør. Det er en hypotetisk situation, idet Danmark ikke er i krig, men det er derfor han er imod kvindelig værnepligt og værnepligt i sig selv tænker jeg.

[–] Underbroen@feddit.dk 5 points 7 months ago

Mjah men det rent biologiske synspunkt er forældet. Jeg forfægter ikke, at det biologiske køn findes, men snarere, at det ikke er vores evne eller manglende evne til at reproducere os selv, der giver os værdi. Hvis man følger hans hypotetiske argument til ende betyder det stadig at (u)frivilligt barnløse, homoseksuelle og transkønnede i hans hypotetiske krigsscenario er værdiløse. Det virker forældet uanset hvad man må tænke om værnepligten. Men fint i tråd med LAs tilgang til køn.

[–] DreadPotato@sopuli.xyz 4 points 7 months ago (1 children)

Selv fra et rent biologisk synspunkt, hvor man kun fikserer på den ene funktion, er det bedre at dele tabstallet mellem mænd og kvinder ligeligt, da det vil sikre bedre genetisk diversitet i befolkningen.

[–] Limfjorden@feddit.dk 1 points 7 months ago

Det er en pointe han ikke har med, det har du ret i. Jeg mener dog at da 50% af Danmarks mænd stadig ville udgøre en ret stor del af befolkningen, ville mindre genetiske diversitet være stor nok til ikke at have nogen kraftig effekt.

[–] ArcticDagger@feddit.dk 3 points 7 months ago (1 children)

Men hvis det er præmissen for, at kvinder skulle være mere værd end mænd, biologisk set, så er det jo heller ikke rigtigt? Kig på fødselsraten under og efter anden verdenskrig [1]. Den eksploderede. Og samtidig var der et boom i folk, der blev gift. Ingen af de refererede i mit link tilskriver årsagen, at mændene på en eller anden måde maxede alle kvinderne ud ift graviditet.

Hvilket leder mig til min anden pointe: det er jo ikke nødvendigt, at maxer fuldstænding ud på kvindernes graviditet? Som set efter anden verdenskrig, bare det at den samme kvinde får flere børn presser fødselsraten signifikant op.

[1] https://en.m.wikipedia.org/wiki/Mid-20th_century_baby_boom

[–] Limfjorden@feddit.dk 3 points 7 months ago (1 children)

Jeg giver dig ret. Biologiske faktorer og fordelingen mellem kvinder og mænd kan ikke alene forklare babyboomet. Jeg kan i hvert fald ikke. Hos dyr har strange ret. De har ikke et samfund der kan gøre monogami til den mest effektive måde at få børn, så derfor er forholdet mellem hanner og hunner vigtigt. Der findes selvfølgelig nogle dyrearter der også praktiserer monogami, men hos de fleste er de én han, der parrer sig med mange forskellige hunner.

I et komplekst system som de menneskelige samfund har Strange ikke ret. Vi mennesker specialiserer os, og det gør det muligt at leve mere komfortabelt end dyrene. Når vi ikke selv skal tænke på at skaffe føde og når vi kan være ret sikre på at vore børn ikke dør af sygdom, så er det naturligt at vi også får flere børn, fordi vi bedre kan tage os af dem. Derfor kan mennesker praktisere monogami, også selvom det fra naturens side ikke er det mest effektive for at maksimere artens population.

Jeg er faktisk glad for at jeg tidligere forsvarede Strange, for jeg synes at jeg er blevet klogere af at tænke over det her de sidste par dage. Jeg er også glad for at tonen har været så langt bedre end på reddit.

[–] ArcticDagger@feddit.dk 3 points 7 months ago* (last edited 7 months ago)

Tak for engagementet! Og ja, jeg tror også, at jeg er enig i, at Strange har ret for dyr. Det gav også anledning til tanker hos mig og det var interessant at læse om, hvad der egentlig har ligget til grund for de fortidige baby booms