Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Artiklen rapporterer om en markant stigning i priserne på fødevarer i Danmark, hvilket har ført til, at danskerne har købt mindre og billigere mad. I 2022 købte en gennemsnitlig dansk familie fødevarer for 8,7% mere end året før, men når tallet renses for inflation, var der faktisk tale om et fald på 2,9%. Den årlige forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at folk brugte flere penge på mad, men købte reelt set mad for en lavere værdi end året før.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, da den gennemsnitlige husholdnings forbrug af fødevarer i faste priser sidste år faldt til det laveste niveau siden 1994, hvor Danmarks Statistik begyndte at lave undersøgelsen.
Årsagerne til det lavere forbrug i faste priser inkluderer både en skift til discountprodukter og en reduktion i antallet af købte varer. Inflationen steg markant i 2022, nående over 10% i efteråret, primært på grund af voldsomme prisstigninger på fødevarer.
Danskernes reaktion på prisstigningerne inkluderede ændringer i madplaner og generel sparsommelighed. Ifølge Tore Stramer, cheføkonom fra Dansk Erhverv, er det usædvanligt at se så store omvæltninger i forbruget, og han påpeger, at danskerne har skruet ned for deres faktiske forbrug af fødevarer på grund af inflationen.
Fuldmægtig Solange Lohmann Rasmussen fra Danmarks Statistik bekræfter, at tallene viser, at fødevareforbruget målt i faste priser aldrig har været lavere.
Prisstigningerne har også påvirket forbruget af elektricitet, gas og andet brændsel, hvor trods en stigning i kroner og øre, faldt det faktiske forbrug med 10,5%.
Til trods for den kraftige inflation er danskernes opsparing stort set uændret, hvilket indikerer, at folk har valgt at ændre deres forbrug i stedet for at bruge af deres opsparing.
På trods af det lavere madforbrug er den gennemsnitlige husstands samlede forbrug vokset en smule, også renset for inflation, med 0,4%. Dette skyldes blandt andet fortsat interesse i at bruge penge på oplevelser, selv i lyset af inflationen.
Tore Stramer forventer dog, at det lave madforbrug ikke vil vedvare, og de første tal for det efterfølgende år tyder på, at forbruget langsomt stiger igen, når inflationen stabiliserer sig. Han antager, at forbrugerne vil vende tilbage til deres tidligere forbrugsvaner.