Har du overvejet Steam Deck? Det er klart ikke helt det samme som en bærbar, men den har en touch skærm og er jo lavet til gaming. Den er også en del nemmere at have med sig end en bærbar, hvis det er vigtigt. Men skærmen er selvfølgelig ikke så stor på sådan en håndholdt.
Hvis du stadig tænker bærbar så plejer min taktik bare at være at gå på prisjagt.dk og gå under bærbar computer og så bruge de rimelig gode filtre (den der filter knap til venstre på skærmen) til at filtrere efter hvad jeg vil have. Hvis man ikke kender til hardware er det måske lidt svært men generelt hvis man vil have noget godt nu om dage:
- Ønsket skærmstørrelse
- Mindst 16 GB RAM
- Mindst 8 CPU kerner
- Indtast din krævede plads til SSD, nok mindst 512 GB.
- At pcen har et dedikeret grafikkort
- Hvad man ellers har lyst til at filtrere på.
Så sorter efter laveste pris og kig på hvilke grafikkort de har og sammenlign styrker ud fra passmarks GPU benchmark. Når du når hertil er det dybest set bare et spørgsmål om cost/benefit - hvor meget mere vil du betale for X% stærkere GPU.
EDIT: Nu fik jeg lige sat mig ved computeren og 3-4k er nok lidt optimistisk (især hvis den skal have touch skærm), men denne søgning giver da dette forslag til 6.5k, som ser rimelig okay ud?
EDIT2: Det er også værd at nævne at Steam Deck 2 muligvis (rygter) nærmer sig og måske kommer i 2026. Om der er hold i det kan ingen vide og den vil givetvis være dyrere end den originale Steam Deck men sikkert også en del bedre. Men det er selvfølgelig kun relevant hvis du ikke skal bruge den lige nu.