this post was submitted on 21 Oct 2023
34 points (100.0% liked)

Feddit.dk

947 readers
39 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Super spændende forløbsbeskrivelse af hvordan østrigske Mario Zechner (@badlogic@mastodon.gamedev.place) fik nok af regeringens tomme løfter om et "kig på dagligvarepriserne", og på 2 timer havde første version af en prissammenligner stykket sammen, fangede mediernes opmærksomhed, gjorde den relevante minister til grin, og afslørede meget sansynlig stiltiende samarbejde (†) omkring priserne.

Jeg har selv været lidt skeptisk omkring den nuværende inflation (greedflation?) af dagligvarepriser (††), og samtidig super frustreret over udbredelsen (måske nærmere eskaleringen?) af 'shrinkflation' (†††). Men det er vildt svært at regne ud hvad man skulle kunne gøre selv, både fordi man måske - som jeg selv - ikke er programmør, og fordi man ikke ved hvor man skal starte.

Enormt forløsende at læse om Marios (overvejende) succes på området (med ministeriske benspænd, selvfølgelig...), og der er allerede mange forks af projektet for at tilpasse det andre landes indkøbsmuligheder (har dog ikke fundet en dansk fork endnu).

Tænk hvis vi kunne få adgang til den data for Danmark! Men ak, tror det kan blive en smule svært at genbruge dette projekt, da vi stort set ikke har nogen supermarkeder der er online, og jeg ikke ved om man overhovedet kan få adgang til deres API (et krav for at HeissePreisse kan fungere).

Så vidt jeg kan se er der kun:

Kan også være Danmark er for lille til at man overhovedet ville kunne gøre noget hvis man fik dataen, men synes tanken er interessant. Er der nogen af jer der ved om den slags data er tilgængelig (næppe, men skader ikke at spørge)? Andre idéer til hvad man kan gøre, om noget?

Er desuden også interesseret i hvordan man kunne forsøge at tackle overemballering og unødvendig brug af plast i emballage i dagligvarer - sig endelig til hvis der er nogen der har hørt om nogen projekter på det område!

. . . . . .

Update 1

De tre butikker jeg nævnte har alle en API, men to af dem bruger POST uden den relevante query i URL'en, og ser ud til at det er ud over mit niveau at tilpasse koden til at kompensere for dette.

Den sidste bruger GET til at snakke med sin API, med søgningen synlig i URL og det hele, men jeg får nogle fejl når jeg kører den tilpassede kode, og indtil videre har jeg ikke fundet en løsning.

Tror jeg prøver at skrive til Mario for at høre om han har idéer til hvordan man kommer ud over de to issues. Umiddelbart ville det hele være nemmere hvis der bare var en enkelt fil per butik man skulle tilpasse, baseret på en simpel skabelon, men det er ikke helt tilfældet.

Hvis der er nogen der har lyst til at give det et skud er det Nemlig.com der lader til at være den bedre kandidat, selvom jeg tænker at det må være muligt med alle tre.

Det er måske også værd at nævne at selvom der er tale om offentligt tilgængelig data ved jeg ikke om butikkernes TOS brydes, og der dermed kunne være juridiske konsekvenser.

. . . . . .

Hovedlink er en roll-up af denne Mastodon-tråd: https://mastodon.social/@badlogic@mastodon.gamedev.place/111071396843370282

Projektet på GitHub: https://github.com/badlogic/heissepreise

. . . . . .

Stiltiende samarbejde / koordinering: jeg kunne ikke finde på en bedre oversættelse. Fra den originale tråd:

"...tacit collusion, meaning, oligopolic price coordination without explicit coordination."

†† Relevant artikel om inflation/greedflation fra Cory Doctorow: Look at all the great stuff we lost because of inflation scare-talk (pluralistic.net)

††† Shrinkflation (også kaldet 'downsizing'): inflation der skjules ved at mindske varens mængde/indhold, typisk uden at ændre på emballagens størrelse, og stadig sælge den til samme pris.

Eksempel: Kleenex Balsam box:

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 6 points 1 year ago* (last edited 1 year ago) (20 children)

Meget spændende. I forhold til "stiltiende koordinering", er det overhoved ulovligt? Der er jo netop ikke reelt noget samarbejde (må man antage)?

Skrinkflation synes jeg dog virkelig er irriterende. Jeg ville ønske man ved lov kunne gøre noget for at det stoppes men jeg ved ikke hvordan. Kunne man kræve at produkter sælges i prædefinerede mængder? Altså produkter skal bruge 250, 500, 750 eller 1000 ml fx. Dermed bliver det svære at skjule shrinkflation da det ikke bare kan sættes ned fra 1000 ml til 900 ml. Men det virker meget restriktivt.

Alternativt skal man kræve at størrelsen af pakningen ændres når størrelsen af indholdet ændres, men det lyder som noget der er meget svært at holde styr på.

Måske en nemmere løsning: Kræv at kilopris/literpris/stykpris vises lige så tydeligt som den normale pris. Lige nu vises kiloprisen altid i meget småt skrift under den normale pris, hvis den overhoved er der. Hvis nu man kunne se kiloprisen nemt ville det være svære at skjule et prishop via shrinkflation.

Jeg er faktisk selv begyndt at holde styr på kilopriser på en liste på min telefon med forskellige varer for at kunne sammenligne og huske hvad en "god" pris er.

[–] autoexec@lemmy.blahaj.zone 4 points 1 year ago (1 children)

Tror ikke at det vil være nok at sige mængden skal være en faktor af 250 (kan allerede høre folk råbe kommunisme). Mit lokale supermarked lagde for nyligt et par pre-shrinkflication 1000 g müsli pakker ud blandt de nye pakker på 750 g. De har næsten identisk emballage (svag ændring i farven) men de fylder eksakt det samme for de har pumpet den nye pakker fuld med luft...

[–] renard_roux@beehaw.org 4 points 1 year ago

Oplevede noget tilsvarende i en 365 forleden hvor der var en spotpris på 400g M&Ms, stor skiltning osv.

Sagen var bare den at der var masser af poser, men højst 5 stk. på 400g; resten var 200 eller 250g (husker ikke hvilken). Men de var sjovt nok næsten den samme størrelse 🤔

Ups! Ej det må have været en fejl, det er vi da super kede af!, tænker jeg respons ville være.

load more comments (18 replies)